Fólkafundurin - Hvussu gera vit brekrættindi til veruleika

Í døgunum 4. og 5. oktober var MEGD við á Fólkafundinum í Bylgjuni í Runavík. Saman við limafeløgunum hevði MEGD bás við viðkomandi tilfari, sum gav høvi til góð prát. Leydagdagin 5. oktober varð bjóðað til alment tiltak á stóra pallinum undir heitinum Hvussu gera vit brekrættindi til veruleika. 

Grundarlagið fyri tiltakinum vóru niðurstøðurnar frá brekrættindanevndini hjá ST, sum vóru sendar Føroya landsstýri í september 2024. Umframt hugleiðing frá Emil Rønnebech, formanni í Epilepsifelag Føroya, um, hvønn týdning brekrættindi hava í gerandisdegnum, var Sirið Stenberg, landsstýriskvinna í almanna- og mentamálaum við í práti við Dánjal Højgaard, løgfrøðiliga ráðgevan hjá MEGD. Tey tosaðu um týdningin av brekpolitiskari virkisætlan, hoyringum og javnstøðulóggávu.

• Fleiri myndir frá Fólkafundinum eru her. 
• MEGD takkar Rás2 fyri at senda beinleiðis og taka upp tiltakið á stóra pallinum: Lurta her

MEGD takkar Emil Rønnebech og Sirið Stenberg fyri luttøkuna og fyri teimum mongu, sum komu at lurta. 

Les niðanfyri uppleggið, sum Emil Rønnebech, Epilepsifelag Føroya, hevði á tilfakinum:

Kære alle,

Jeg hedder Emil Joensen Rønnebech. Jeg er bestyrelsesformand for Epilepsiforeningen på Færøerne, og har tidligere siddet i bestyrelsen for foreningen i København.

Jeg har en kone og tre børn, er uddannet jurist, arbejder som anklager på færøerne - og det lyder måske utroligt, men i rigtig mange år, så var jeg svært handicappet pga. epilepsi og har gennemgået tre hjerneoperationer over en 7 årig periode. Så for at skære det skarpt op: jeg ved meget om at være handicappet og jeg er et glimrende eksempel på, at med god opbakning, og et venligt skub i ryggen, så kan en skidt situation godt vendes til en succes.

Mange tak for invitationen til denne vigtige begivenhed - Folkafundur på Færøerne. Jeg er taknemmelig for, at være den der åbner ballet. Det er et vigtigt emne, der skal drøftes og diskuteres: Færøernes forpligtelser i forhold til handicaprettighedskonventionen og de anbefalinger, som FN's handicapkomité har givet os.

Eller sagt på en anden måde: den kritik som Færøerne har fået for deres behandling af handicappede.

Som I måske ved, og ellers så kommer I til at vide det netop nu, er FN for nyligt kommet med en kritik af Færøerne, Grønland og Danmark. FN udtrykker bekymring over, at der ikke er tilstrækkelige tiltag, som sikrer, at personer med handicap har adgang til at deltage i høringsprocesser, når der laves politiske aftaler og love, som vedrører de handicappede i første række.

Det gør det svært for handicappede igennem deres organisationer effektivt at være med i beslutninger, der netop påvirker deres liv. FN er bekymret for, at personer med handicap og deres repræsentative organisationer ikke systematisk bliver inddraget i udviklingen og implementeringen af love og politikker, der vedrører dem – både i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

Er det i orden, at folk som i forvejen har det svært, ikke bliver hørt, når deres forhold forringes?

For et år siden fremlagde landsstyret her på Færøerne tre lovforslag, der reducerede rettighederne for personer med handicap: en skæring i medicintilskuddet, en fjernelse af tilskuddet til køb af bil og en skæring i uddannelsesstøtten til personer med handicap på ungdomsuddannelserne. Disse forslag blev fremsat uden høring af de berørte organisationer, hvilket er i direkte strid med handicaprettighedskonventionen.

Og hvad betyder det? At folk som i forvejen har det svært ikke blev hørt, da deres forhold blev forringet.

Man vælger at hæve de handicappedes egen betaling til medicin. Folk med handicap er typisk mennesker, som sidder nederst på den sociale rangstige. Og man vælger at skære i deres pengepung. På dansk har vi et udtryk som hedder, at man kan ikke klippe hårene af en skaldet. Det kan man dog imidlertid godt i den nye lovgivning. Man har ikke spurgt den skaldede, inden man gjorde det, selvom man skal.

FN opfordrer derfor Danmark og Færøerne til at indføre lovbaserede procedurer, der sikrer tæt konsultation og aktiv inddragelse af personer med handicap og deres organisationer i alle sektorer. Derudover skal disse organisationer have tilstrækkelig tid til at gennemføre interne konsultationer med deres medlemmer, når der træffes beslutninger, der berører dem.

I mandags fremlagde landsstyret budgettet for 2025, og i lyset af FN’s nylige kritik er det dybt bekymrende, at der igen planlægges en beskæring af flexjob-ordningen, “tillagað starv” – uden at høre organisationerne. Dette på trods af, at FN netop har kritiseret manglende konsultation og høringer.

Og hvad betyder det? At folk som i forvejen har det svært, stadigvæk ikke bliver hørt, når deres forhold forringes.

Denne situation understreger, hvor vigtig FNs handicaprettighedskonvention er. Det handler ikke kun om at sikre basale rettigheder, men om at sikre, at personer med handicap bliver hørt og inddraget i beslutningsprocesserne. Som samfund har vi et ansvar for at forhindre vilkårlige tilbageskridt i deres rettigheder og arbejde for en retfærdig og inkluderende fremtid for alle.

Folk har ret til at blive hørt når deres forhold ændres.

I dag skal vi tale om de anbefalinger, FN har givet Færøerne. Det står klart, at vi står overfor en afgørende opgave. FN opfordrer os til at være mere opmærksomme på, hvordan lovgivning kan påvirke personer med handicap negativt, og hvordan vi skal arbejde for at sikre progressiv udvikling af deres økonomiske rettigheder. Dette er ikke blot en udfordring – det er vores ansvar.

For at skabe en lysere fremtid for personer med handicap må vi handle nu. Vi skal ikke skæres i deres ydelser. De skal hjælpes. Vi må ikke blot tage imod FN’s anbefalinger – vi må integrere dem i vores politikker og love for at skabe et mere retfærdigt samfund for alle.

Vil vi være et samfund, som vender en skidt situation til noget godt? Eller vil vi vende en skidt situation til det værre?

For nuværende har man valgt det sidste.

Folk har ret til at blive hørt.

Tak for jeres opmærksomhed